Formidable Wide Receivers til Netto-priser
4. september 2023 Football FantasyDer skal købes dyre Quarterbacks og top runningbacks, men heldigvis er der gode muligheder for at spare penge på wide receiver positionen, hvor det vrimler med fantastiske spillere til tilbudspriser.
Natten mellem torsdag d. 7. september og fredag d. 8. september starter en ny NFL sæson. Hos Klubhuset har man allieret sig med Tipsbladets redaktør Kenneth Jensen og redaktør på TV2 Jonas Høj Bruun. Sammen sætter de fokus på de bedste køb i de forskellige prisklassere og til hver position.
Topspillere til lave priser
Der er rigeligt med fantastiske spillere at bruge de 50 mio på i Football Fantasy 2023, hvorfor det også er nødvendigt at finde steder at sparre. Et af de steder man med fordel kan spare er på Wide Receiver pladserne, hvor mange af de aller bedste Wide Receivers kan fås enormt billigt.
Det er indiskutabelt, at Justin Jefferson (6.500.000) og Ja’marr Chase (6.000.000) er de to bedste receivere, men prisfaldet fra de 2 bedste Wide Receivers til dem lige uden for top 10 er enormt stort. Der er derfor grund til at kigge imod spillere som Jets Garrett Wilson (4.000.000), der generelt rangeres som 10. bedste receiver blandt de amerikanske eksperter. Ligeledes kan man få Chris Olave (3.500.000), der rangeres som 12. bedste og DeVonta Smith (3.500.000), der rangeres som den 14. bedste receiver.
Og så er der også den tidligere top receiver Calvin Ridley (3.500.000), der i en spændende Jaguars offensiv, kan eksplodere og blive blandt de aller bedste receivere i denne sæson.
Hør Podcasten her
For flere anbefalinger til Football Fantasy 2023, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 1. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 1
Klubhusets anbefalinger
Hurts er rangeret som 2. bedste quaterback hos de amerikanske eksperter og også hos Klubbhusets to eksperter er begejstringen stor for Jalen Hurts, der er hele 1 mio billigere end Patrick Mahomes II. Med Hurts får man garanti for masser af touchdowns med et receiver korps med fantastiske targets i A.J. Brown, DeVonta Smith og Dallas Goedert.
Efter sæsoner i skyggen af Dalvin Cook er Alexander Mattison nu manden med RB førertrøjen i Vikings. Mattison er et scoop til prisen og bedste value-for-money køb på positionen. Han er ikke så talentfuld som Cook, men Mattison har et af de letteste startprogrammer i hele NFL for runningbacks og bør være sikkert 1. valg.
Med sin lave pris og en fantastisk quarterback ved roret er DeVonta Smith svær at undvære. I sidste sæson blev han 10. bedste receiver med 7 TD’s og 1196 yards.
Han er i en klasse for sig, og så længe Patrick Mahomes II kaster til ham og prisen ikke er højere i forhold til alternativerne, så ligner Travis Kelce et must i Football Fantasy. Travis Kelce har tilmed et af de bedste startprogrammer for Tight Ends.
Saints har sendt der normale kicker Will Lutz til Denver Broncos og i stedet er Blake Grupe ny mand. Kicker-positionen er en position i spillet, hvor man ikke bør bruge nogle unødig penge, og man bør trygt kunne vælge Blake Grupe.
New Orleans Saints er ikke et fantastisk forsvar, men deres modstandere hele sæsonen er blandt de aller letteste man kan forestille sig. Først i runde 7 skal man op imod en kvalitets quarterback, når man skal møde Jaguars’ Lawrence.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *