Genoprejsning til brasserne

Har brasilianerne fundet vej til dit VM Managerhold eller tror du Samba-nationen skuffer? Læs her hvem du skal holde øje med, hvis du har fidus til Brasilien eller et af de andre hold i Gruppe E.

I dag er vi nået til gennemgangen af Gruppe E. Her befinder mægtige Brasilien sig sammen med Costa Rica, Schweiz og Serbien. Umiddelbart ligner det Brasilien på førstepladsen, hvilket holdet har god grund til at forsøge på at blive. Gruppe E parres nemlig med gruppe F, hvor de forsvarende verdensmestre fra Tyskland befinder sig. Brasilianerne har næppe glemt, hvad der skete sidst de to hold mødtes ved et VM.

Udover Brasilien synes gruppen at være ganske åben. En lille fordel kan man dog godt give de europæiske nationer Schweiz og Serbien. Costa Rica får underdog rollen, hvilket de før har vist, at de har det godt med.

Brasilien

Brasilianerne har aldrig misset et VM i fodbold, og ej heller denne gang skulle det overgå samba-nationen. Brasilien kvalificerede sig som nummer et fra den sydamerikanske kvalifikation med et overlegent forspring på ti point ned til Uruguay på andenpladsen. Holdet tabte kun en enkelt kamp undervejs, og sluttede med en målscore på 41-10. Træner Tite har fået styr på mandskabet siden fadæsen ved VM for fire år siden. Holdet er blevet væsentligt mere defensivt orienteret, og det ligner en yderst seriøs bejler til sin sjette VM-titel.

Tite’s Brasilien spiller en 4-3-3-formation.

StraffeFrisparkHjørne
NeymarNeymarNeymar

Tre spiller anbefalinger

Danilo (forsvarer – 3 mio)

I fraværet af Dani Alves står en backplads ledig. Den tror jeg City-backen Danilo byder ind på. Brasiliens backer er kendt for at støde med frem for at skabe overtal i omstillingerne, så Danilo får også sine muligheder offensivt. Derudover er Brasilien under Tite blevet et langt bedre defensivt hold, som sagtens kan spille til nul.

Gabriel JesusPaulinho (midtbane – 4,5 mio)

Der er mange om buddet på midtbanen, og der bliver formentlig prøvet forskellige konstellationer undervejs i gruppespillet. Et af de mere sikre kort synes dog at være Paulinho, som på trods af sin plads centralt på midten kan lave mål.

Gabriel Jesus (angriber – 6,5 mio)

Er allerede yderst populær blandt Holdets VM-managere, hvilket er forståeligt. Han ligner en sikker starter i et VM, som kan blive hans. Derudover koster han en del mindre end angrebs partneren Neymar. Læg dertil at Jesus blev Brasiliens topscorer i kvalifikationen.

Hvis du tror på Brasiliens naboer i Argentina, så læs vores manager analyse af gruppe D.

Flest minutterFlest målFlest kort
Joao Miranda (3,5 mio)Gabriel Jesus (6,5 mio)Neymar (10 mio)
Alisson Becker (7 mio)Neymar (10 mio)Marcelo (5,5 mio)
Renato Augusto (2,5 mio)Paulinho (4,5 mio)Paulinho (4,5 mio)

Costa Rica

Overraskelsen fra 2014 Costa Rica er atter med til VM. Holdet sluttede to’er i den Central- og Nordamerikanske kvalifikation kun overgået af Mexico, men foran Panama, Honduras, USA og Trindad & Tobago. Ikke meget har ændret sig på landholdsfronten siden 2014. Stammen er stort set den samme, og formationen er stadig en defensiv 5-4-1-formation. Træneren er dog en anden. Oscar Ramirez har taget over, og han skal forsøge det umulige, at gøre kunststykket fra 2014 efter. Om holdet når kvartfinalen denne gang er dog yderst tvivlsomt.

StraffeFrisparkHjørne
Bryan RuizBryan RuizBryan Ruiz

Tre spiller anbefalinger

Keylor NavasKeylor Navas Gamboa (målmand – 3 mio) 

Der bliver rigeligt at lave for Real Madrid-målmanden Navas. Han er uden sammenligning Costa Ricas største sportsstjerne. Kan han agere levende plankeværk i målet vil det ikke kun kunne mærkes i hjemlandet, men også på hans point-vækst i spillet. Husk på, mange redninger belønnes med pointvækst.

Bryan Oviedo (Forsvarer – 2,5 mio)

Den tidligere FCK-back er sikker starter til VM. Hans fremstød fra venstreback-positionen bliver færre end i sin FCK-tid, men når han er med fremme er han garant for gode indlæg. Assist-potentialet er til stede hos forsvarsspilleren.

Bryan Ruiz (midtbane – 3,5 mio)

Midtbane kreatøren Ruiz er et af Costa Ricas største aktiver. Skal lilleputterne have succes skal Ruiz spille godt. Han er leveringsdygtig i både assists og mål, og så sparker han alle Costa Ricas dødbolde.

Hvis du skal købe nogle af de billige spillere fra Costa Rica, så gør du klogt i at strukturere dit hold derefter. Hvad det betyder og andre gode råd får du i nørdens guide til VM Manager 2018.

Flest minutterFlest målFlest kort
Celso Borges (3,5 mio)Cristian Bolanos (3 mio)Kendall Waston (2 mio)
Bryan Ruiz (3,5 mio)Marcos Urena (3 mio)Cristian Gamboa (2,5 mio)
Johnny Acosta (3 mio)Bryan Ruiz (3,5 mio)Johnny Acosta (3 mio)

Odds på VM Manager 2018

Schweiz

Alpelandet er med for 9.gang til en VM-slutrunde, og over de seneste 12-16 år har landet formået at etablere sig omkring verdenseliten. Pt. er holdet nummer seks på FIFA’s verdensrangliste, men der skulle alligevel to play-off-kampe mod Nordirland til, før at Schweiz sikrede sig en billet til VM.

Det schweiziske landshold ledes af Vladimir Petkovic, der har arbejdet videre med de kompetencer, der har bragt landet op i verdenstoppen. En streng organisation med hurtige omstillinger og et stort fokus på dødbolde volder de fleste af Schweiz’s modstandere problemer.

StraffeFrisparkHjørne
Ricardo Rodriguez

Granit Xhaka eller Xherdan ShaqiriRicardo Rodriguez eller Xherdan Shaqiri

Tre spiller anbefalinger

Yann Sommer (målmand – 4,5 mio)

“Svigermorsdrøm” kalder de ham i hjemlandet, hvor hans væremåde og udseende hitter. I målet er han en klassekeeper, som sagtens kunne spille i en endnu bedre klub end Borussia Mönchengladbach. Skal nok få sit at se til ved slutrunden, men plejer at blive hjulpet fint af forsvaret.

RodriguezRicardo Rodriguez (forsvarer 3,5 mio)

Milan-back med en fremragende sparketeknik, der også gør ham til holdets dødboldsekspert. Scorede fire mål i kvalifikationen, blandt andet det vigtige mål mod Nordirland i play-off-kampen. Helt klart overvejelse værd.

Xherdan Shaqiri (midtbane 5,5 mio)

Dyreste schweiziske midtbanespiller, hvilket man godt forstår. Han besidder et farligt spark, som ofte volder målmændene problemer. Han er kompakt og hurtig, og en evig trussel når Schweiz er på vej fremad banen.

Flest minutterFlest målFlest kort
Yann Sommer (4,5 mio)Haris Seferovic (4 mio)Fabian Schär (3 mio)
Fabian Schär (3 mio)Ricardo Rodriguez (3,5 mio)Granit Xhaka (5 mio)
Stephan Lichtsteiner (3,5 mio)Stephan Lichtsteiner (3,5 mio)Valon Behrami (2,5 mio)

Serbien

De stolte serbere med det iltre temperament er med for anden gang til VM som selvstændig nation. Serberne kom til VM ved at ende etter foran nationer som Irland, Wales og Østrig. En fin præstation fra serberne, som dog igen-igen havde uro på de indre linjer. Uroen kostede træner Slavoljub Muslin jobbet, man ønskede tilsyneladende er mere sprudlende spillestil trods kvalifikationen. Ny mand er Mladen Krstajic, der med sin 4-2-3-1-formation forventes at bringe en mere sprudlende offensiv.

StraffeFrisparkHjørne
Dusan Tadic eller Alexandar Mitrovic
Dusan Tadic, Alexandar Kolarov eller Luka MilivojevicAdem Ljalic eller Alexandar Kolarov

Tre spiller anbefalinger:

Alexandar Kolarov (forsvarer – 3,5 mio)

Rutineret back på det serbiske landshold, som stadig indeholder farten og gennembrudsstyrken. Har haft en exceptionel sæson i Roma. Ganske målfarlig i kvalifikationen, hvor det blev til to mål i otte kampe.  

Milinkovic-SavicSergej Milinkovic-Savic (midtbane – 5 mio)

Offensiv midtbanespiller med en stor fremtid. I denne sæson har han bombet 12 mål ind i Serie A for Lazio. Savic har fremtiden foran sig, da han er en spiller enhver manager ønsker på sit hold. God teknik, eminent overblik og fart.

Andrija Zivkovic (angriber – 2,5 mio)

Endnu et serbisk stortalent, som med sommerens VM kan få sit store gennembrud. Hans fart kan udfordre ethvert forsvar og med en pris som hans, kan der blive råd til store stjerner ved siden af på dit VM managerhold.

Flest minutterFlest målFlest kort
Branislav Ivanovic (3 mio)Alexandar Mitrovic (5 mio)Vladimir Stojkovic (3,5 mio)
Dusan Tadic (4,5 mio)Dusan Tadic (4,5 mio)Luka Milivojevic (3 mio)
Antonio Rukavina (3 mio)Alexandar Kolarov (3,5 mio)Nemanja Matic (3,5 mio)
Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Sonny11. juni 2018 kl. 11:33

    Der er sneget sig nogle svenskere ind i Serbiens afsnit 😉

    • Jens Poulsen11. juni 2018 kl. 12:22

      Tak for vågent øje, Sonny. Vi har rettet det 🙂

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *