Serie A Søndagsbold er en overflod af x-faktor
1. oktober 2021 LynholdetSerie A stråler i denne sæson som den mest målrige liga. Det betyder forrygende Lynholdsspil med masser af aktion og mål. Vidførle kommer i denne uge med 3 anbefalinger til Serie A’s søndagskampe.
Lynholdet er tilbage med masser af spil til weekenden. For bare 100 kr. kan man deltage i mod andre managerspillere og får spillet afgjort samme dag – eller maksimalt over weekenden. Der er både dagsspil til lørdag og søndag men også Rundespil, der indeholder alle kampene til runde 7 i både La Liga, Bundesligaen og Premier League.
Og så er der Serie A lørdags- og søndagsbold samt rundespil!
De nærmere regler og vilkår finder du her.
Weekendens spil på Lynholdet
Serie A Søndagsbold – 100 kr.
De svære fravalg
Serie A søndagen er fyldt med så mange dygtige spillere med scoringspotentiale, at det i høj grad er et spørgsmål om, hvem man skal fravælge. Hos Roma byder 4 midtbanestjerner sig til mod Empoli, mens også Verona og Udinese har flere målfarlige og yderst offensive herre i startopstillingen søndag. Også Lazios besøg hos Bologna må forventes at blive målrigt med 14 indkasserede mål hos Bologna i sæsonen.
Napolis Rrahmani har tilsyneladende overtaget pladsen i midterforsvaret fra Manolas. Ud over at have holdt modstanderne fuldstændig fra Napolis netmasker, har Rrahmani tilmed fået scoret en enkelt gang. Modstanderen Fiorentina skræmmer lidt, men med kun 2 indkasserede mål i sæsonen, bør Napolis stærke defensiv også kunne holde nullet i denne kamp.
Barak sparkede i sidste kamp straffespark for Verona og fordoblede sin måltotal til 2 i denne sæson. Han er den Verona-spiller, der har registreret næst flest xG i sæsonen, nemlig xG 2.02 – svarende til en xG90 på 0,06. I weekenden møder Barak med sit Verona-hold Spezia, som er det hold i Serie A, der har indkasseret flest mål (15).
Hvem skal man have? Pellegrini, Zaniolo, Mkhitaryan eller Veretout? I min optik er Veretout bedste køb. Det er blevet til 4 mål, og Veretout har Roma-midtbanernes højeste xG90 på 0,42 – dobbelt så højt som de tre øvriges. Også i sidste sæson var Veretout højst på xG90. Her lå han på imponerende xG90 på 0,36 over sæsonen.
Premier League Lørdagsbold – 100 kr.
Lukaku og Ronaldo
Skal du også have både Lukaku og Ronaldo i dit angreb? Det skal jeg. Men for at få råd til de 2 oplagte målskytter, skal der findes billige spillere på samtlige af de andre pladser. For at få kabalen til at gå op, har jeg kigget mod klubberne Brighton, Newcastle og Burnley. Der er dog også alternativer i angrebet såsom Neil Maupay (3.500.000) eller Chris Wood (5.500.000), der vil give dig råd til x-faktor på de andre pladser som f.eks. Alonso (5.500.000) eller Raphinha (6.000.000).
Der skal noget billigt ind i forsvaret og her er Charlie Taylor en fin tilføjelse til ens hold. Den offensive appel er ikke stor, men chancen for et rent mål et betragtelig, når man ser på Burnleys hjemmebanehistorisk, der ofte har været præget af 1-0 sejre. Norwich er en ønskemodstander og der ligner en kneben sejr til nullet.
Pascal Gross har som altid været den mest chanceskabende spiller for Brighton i denne sæson. Målchancerne er dog udeblevet, men lørdagens modstander Arsenal har lukket 5. flest mål ind i denne sæsons Premier League, så der bør være gode muligheder for både mål og ikke mindst assist.
Det er ikke en let kamp Newcastle står over for, men uanset er Allan Saint-Maximin et glimrende valg. Han ligger som den fremskudte angriber for Newcastle, og han har i sæsonens første kampe strålet med 2 mål og 3 assists. Faktisk er det blevet til mål eller assists i alle hans kampe i sæsonen med undtagelse af runde 2 mod Aston Villa.
🏴 Klubhusets engelske anbefalinger 🏴
Klubhuset er som vanligt kommet med deres anbefalinger til weekendens runde i Premier League. Du kan læse anbefalinger og lytte til podcasten her.
🇮🇹 Baggios pisks italienske anbefalinger 🇮🇹
Serie A ekspert Christian Nørgaard kommer i podcasten Baggios pisk med anbefalinger til weekendens serie A kampe. Du kan læse anbefalinger og lytte til podcasten her.
🇩🇪 Vidførles tyske anbefalinger 🇩🇪
I Vidførles Youtube-videooptakt kommer Bundesligaeksperten med en lang liste af anbefalinger til weekenden. Du kan læse anbefalingerne og se videoen her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *